Facebook konkurrenceregler – Godkendt af advokat.

Regler for Facebookkonkurrencer_Blog

Facebook konkurrenceregler – få overblikket her. 

Mangler du også et overblik over reglerne for konkurrencer på Facebook?

Måske støder du også ind i mange forskellige konkurrencer fra mange forskellige virksomheder, når du scroller ned over dit feed på Facebook. Naturligvis. Virksomheden, der laver konkurrencen er på jagt efter delinger, likes, større kendskab og naturligvis også flere kunder og mere salg.

Jeg møder mange forskellige virksomheder i mit arbejde som strategisk digital rådgiver, og jeg taler dagligt med rigtig mange iværksættere, selvstændige og markedsføringsansvarlige. Alle har det tilfælles, at de synes, reglerne for konkurrencer på Facebook er svære at overskue.

Mange tror f.eks. fejlagtigt, at det er OK at gøre det til et konkurrencekrav, at deltagerne skal tagge en anden person, men det ER ulovligt.

Jeg ELSKER at gøre det komplekse enkelt, og derfor giver jeg dig her et enkelt overblik over, hvad du må, og ikke må, når du laver konkurrencer på Facebook.


Godkendt af KASUS Advokater

Jeg genkender selv usikkerheden, når jeg læser de mange forskellige gode og mindre råd, når du googler konkurrenceregler på facebook. Derfor har jeg betalt en advokat for at læse dette blogindlæg igennem og rette det til, så det er helt korrekt og i overensstemmelse med loven. 

Derfor kan du være helt sikker på, at det er disse regler, der gælder for konkurrencer på facebook. 


Hvis du overtræder Facebooks konkurrenceregler

Hvorfor skulle du overholde reglerne, når du gang på gang ser dine konkurrenter slippe afsted med ulovlighederne? Du tænker måske, at der ikke er en konsekvens…

Men det er der! 

Hvis du ikke overholder de markedsføringsretlige regler, kan din virksomhed risikere store bøder. Overholdes Facebooks egne regler for konkurrencer ikke, risikerer du at Facebook lukker din side ned, og du mister alle dine følgere og den data, du har samlet ind i løbet af årene.

Det kan godt være, du ikke bliver opdaget 1. eller 2. gang du overtræder reglerne. Men fakta er, at det kun kræver én anmeldelse – og din Facebookside er fortid…

En risiko, der i mine øjne IKKE er værd at løbe.

Du opnår også større respekt og troværdighed, når du følger reglerne for konkurrencer på Facebook.


Overblik over regler for facebookkonkurrencer

Jeg har lavet en grafik, der tydeliggør de vigtigste do’s & dont’s, som du nemt kan finde frem, når du laver dine konkurrencer:

Regler for Facebookkonkurrencer_Blog

Et godt råd herfra: Når du laver en konkurrence på Facebook, er det en rigtig god idé at understrege, at din konkurrence ikke er sponsoreret af eller forbundet med Facebook.


Vær også opmærksom på den danske markedsføringslov, når du laver konkurrencer på Facebook

Når du laver konkurrencer på Facebook, skal du - udover Facebooks egne konkurrenceregler - være opmærksom på, at de markedsføringsretlige regler bliver overholdt.

Der er særligt to punkter, du skal være opmærksom på:

  1. at vilkår og betingelser for konkurrencen fremgår klart og tydeligt af opslaget.
  2. at spamforbuddet ikke overtrædes, dvs. at opslaget f.eks. ikke må opfordre til deling af opslaget eller tagge venner.

Ifølge forbrugerombudsmanden skal du også oplyse om:

  • Eventuelle begrænsninger (f.eks. geografiske eller aldersbetingede)
  • Værdien af den præmie, du udlodder, herunder også antal gevinster og gevinstchance
  • Gennemsigtighed mht. udtrækning af vinder
  • Tidspunkt for, hvornår vinderen findes
  • Hvor og hvornår vinderen offentliggøres
  • Betingelser i forbindelse med udlevering/afhentning samt forældelse af gevinst 

Derudover skal konkurrencetypen oplyses:

  • Vinderen trækkes ved lodtrækning eller lignende – tilfældighedspræget konkurrence
  • Deltagerne skal aktivt gøre en indsats for at vinde – præstationspræget konkurrence

  

Jeg har lavet 2 fiktive eksempler, som du kan se herunder. 


Eksempel på Facebookkonkurrence, der ikke følger reglerne:

Eksempel på ulovlig konkurrence


Eksempel på Facebookkonkurrence, der følger reglerne:

Eksempel på lovlig Facebookkonkurrence


Du kan omformulere, men du gambler

Vi ved, at virksomheder, der laver en konkurrence på Facebook, ser en strategisk fordel i at bede deltagerne om at tagge og dele med deres venner. Men det må du ikke kræve. Flere har fundet en måde at omgå denne regel på. 

De beder ikke deltagerne direkte om at tagge deres venner i konkurrencen, men laver en formulering, der lægger indirekte op til samme handling.

 

Omskrivninger som f.eks.:

- ”Kommentér gerne, hvem du vil dele præmien med”

- ”Fortæl os, hvem du synes, der fortjener lidt ekstra kærlighed i maj måned”

- ”Hvem fortjener at vinde denne lækre præmie?”

 

Virksomhederne er klar over, at Facebookbrugerne i denne situation højst sandsynligt vil tagge den pågældende person. 

Bruger du formuleringer som disse, er det min anbefaling, at du gør det MEGET klart for modtageren, at det ikke er en betingelse for deltagelse i konkurrencen, at de tagger - eller nævner - deres venner i opslaget.

Jeg vil tydeligt fortælle dig, at omskrivningerne ovenfor er en gråzone. Det samme siger advokaten. Så bevæger du dig ud i det, skal du tænke dig rigtig godt om! Det bliver et spørgsmål om fortolkning, og du kan risikere at afgørelsen ikke falder ud til din fordel.

Forbrugerombudsmanden påpeger vigtigheden af, at brugernes venner har mulighed for at skjule indholdet fra virksomheden bag opslaget, såfremt de bliver tagget og ikke er interesserede i at modtage indhold fra virksomheden.

Herunder ser du, hvordan du skjuler opslag fra virksomheden:

Eksempel på skjul indhold

 

Dette indlæg og reglerne for konkurrencer på Facebook er godkendt af

kasus-logo 

Jeg kan anbefale at tage fat på KASUS Advokater, hvis du er i tvivl om noget vedr. markedsføringsloven. 

 

Online markedsføring kan gøres enkelt

Hvis du har brug for råd, vejledning eller støtte i dit arbejde med digital markedsføring, har du som medlem af Gør Det Enkelt mulighed for lige netop dét.

Læs mere om Gør Det Enkelt eller skriv til mig.

Blogsignatur

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar