Marketing automation - sådan kan du lette din hverdag

Automatiseret markedsføring

Mangler du også timer i døgnet for at kunne nå alle de opgaver, der ligger på dit bord?
Så læs bare videre…

Marketing automation handler om at arbejde smart. Og et af mine mantraer er netop: work smart, not hard.

Når du arbejder smart, frigiver du ressourcer. Du får mere tid til de opgaver, du gerne vil bruge mere tid på, og de opgaver, som du er rigtig god til. Det er de opgaver, der skaber omsætning i din forretning.

I dagens digitale landskab er der alle muligheder for at gøre netop dét til din virkelighed. Bl.a. gennem marketing automation, som på dansk kaldes automatiseret markedsføring.

Som marketingmedarbejder, soloselvstændig og iværksætter, er der altid mange opgaver og jern i ilden.
Derfor giver det mere end almindelig god mening at automatisere noget af arbejdet.

Har du brug for en introduktion til temaet Hvad er automatiseret markedsføring, kan du starte med at læse min ekspertartikel, ved at klikke på linket.

Hvad er marketing automation?

Kort forklaret er marketing automation et system eller en opsætning, der ved hjælp af bestemte programmer kan automatisere de handlinger, som du ofte gentager i din markedsføring. Det kan fx være i forbindelse med at skabe mere interesse for dit website eller anskaffelsen af nye, potentielle kunder.

Selvom e-mailmarketing kan automatiseres, skal det ikke forveksles med marketing automation. For marketing automation handler om meget mere end e-mails.

Marketing automation kan med hjælp fra eksempelvis Hubspot, Zapier og dit CRM-system se dybere ind bag ved fx dine automatiserede mails. Dette gøres for at hjælpe dig med at gøre dine indsatser endnu mere effektive og skræddersyet mod den målgruppe, du ønsker.

Hvad betyder marketing automation for markedsføring og kundeservice?

Helt enkelt betyder automatisering, at du sætter nogle regler op i et system. Regler, der betyder, at når X sker, så sker der Y. Og måske Z.

Altså, at du kan få handler til at ske automatisk uden din manuelle indblanding.

Det betyder, at din arbejdsbyrde bliver lettet.

 

Et enkelt eksempel på en marketing automation

x = En besøgende på dit website skriver sig op til at modtage dit nyhedsbrev.

y = Din besøgende modtager med det samme en “velkommen-til-mit-nyhedsbrev-e-mail” med mere information om din virksomhed.

Det kunne også være følgende:

x = En besøgende skriver sig op til dit kursus eller event.

y = Din besøgende modtager med det samme bekræftelsen og information om kurset.

Helt automatisk. For du har bedt dit system om at klare opgaven for dig, ved at automatisere og opstille nogle regler.

 

Når du er klar til at automatisere mere, kan du få flere handlinger til at ske

x = En besøgende på dit website skriver sig op til at modtage dit nyhedsbrev.

y = Din besøgende modtager med det samme en “velkommen-på-mit-nyhedsbrev-e-mail” med mere information om din virksomhed.

z = Dit nye lead sendes til dit CRM-system, hvor du kan se, at en ny person har vist interesse for din virksomhed.

eller

x = En besøgende skriver sig op til dit kursus eller event.

y = Din besøgende modtager med det samme bekræftelsen og information om kurset.

z = Din nye deltagers oplysninger tilføjes i et excel ark eller dit regnskabssystem, så du nemt kan opkræve kursusudgiften.

Hvad kan du automatisere?

Der er nærmest ingen grænser for, hvad du kan automatisere. De fleste værktøjer hænger sammen på kryds og tværs. Hvis der er to værktøjer som ikke er integreret, så er der altid Zapier, der kan få (næsten) alt til at hænge sammen. Uanset hvilken handling du gerne vil have til at ske.

Her er nogle eksempler på marketing automation, der vil lette din hverdag

  • E-mailflows – når en person skriver sig op eller køber, så modtager de en række e-mails i et vist interval – dagligt eller med nogle dages mellemrum
  • Udveksling af oplysninger mellem dit e-mailsystem og dit CRM- eller regnskabssystem
  • Opdatere leads fra dine Facebookannoncer i dit e-mailsystem
  • Send et auto-svar med god kundeservice, når en besøgende skriver til dig
  • Påmind om hjælp eller andre produkter et bestemt tidsinterval efter køb
  • Send mail til varme leads med mere værdi
  • Tilføj mail eller support besked til to-do-liste
  • Gem mails eller vedhæftninger i f.eks. dropbox

Jeg kunne blive ved...

Men en vigtig pointe er, at du kun skal automatisere opgaver og handlinger, som du ofte løser eller foretager dig. Noget, der vil understøtte din forretning og lette dit arbejde.
Når du får øjnene op for automatisering af arbejdsopgaver, kan du blive så vild med det, at du helt glemmer, det ikke er nødvendigt at automatisere en opgave, som du kun håndterer 2 gange om året.
🤓

Hvorfor skal du bruge marketing automation?

  1. For at give din kunde en bedre kundeservice og købsrejse.
  2. Fordi du kan stoppe med at udføre opgaver, der kan gøres af en maskine, og du i stedet kan fokusere på opgaver, der kræver dit nærvær og din intelligens.
  3. For at øge sandsynligheden for et salg og få din virksomhed til at køre mere gnidningsfrit, hvor alle medarbejdere kan fokusere på at være kreative, skabe personlig kontakt med kunder eller være en bedre kollega.

Hvem vinder ved, at du automatiserer? Er det ikke snyd?

Det er bestemt ikke syd og der er to vindere.

Den ene (og den vigtigste) vinder er din kunde. Din kunde får hurtig hjælp og god kundeservice med det samme. Din kunde bliver opmærksom på, hvordan du kan hjælpe i de situationer, hvor kunden har brug for din løsning.

Den anden vinder er dig, dine medarbejdere og din virksomhed. Du øger dit salg, din kundetilfredshed og dine medarbejdere kan få lov at koncentrere sig om de sjove arbejdsopgaver. 💪🏻

Hvordan gør du?

Jeg håber, at du på dette sted i mit blogindlæg er blevet inspireret til at dykke ned i marketing automation. At finde ud af mere om, hvordan din hverdag lettes med online markedsføring og kundeservice, der er automatiseret.

Anvendelse af marketing automation giver utrolig god mening på den lange bane. Og hver gang noget har høj værdi på den lange bane, så har det også en investeringsomkostning på den korte bane.

Det tager tid og ressourcer at lave opsætningsarbejde, men den gode nyhed er, at du kun skal gøre det én gang. Derefter kører det jo automatisk. 😃

Her er fremgangsmåden, hvis du vil arbejde med marketing automation

  1. Du skal starte med at have styr på din digitale strategi – ellers roder du rundt i blinde, når du vil automatisere.
  2. Vær helt skarp på din målgruppe, så du ved, hvad indholdet i dine automatiseringer skal være.
  3. Skab dig et overblik over, hvilke arbejdsopgaver du/I bruger for meget tid på.
  4. Udvælg 1-3 opgaver, hvor det vil skabe stor værdi for både kunden og virksomheden, hvis opgaven blev automatiseret.
  5. Tegn et landskab over, hvilke handlinger, der skal ske hvornår, og hvad de skal indeholde.
  6. Sæt i gang. Tag én opgave ad gangen.

Jeg håber, dette har givet dig en smule mere indsigt i, hvad marketing automation kan gøre for dig, og hvordan du kommer i gang.

 

Har du brug for hjælp eller vejledning, er du mere end velkommen til at skrive til mig på anita@anitadalsgaard.com eller ringe på +45 41 11 02 74.

Har du helt generelt lyst til at have en hånd i ryggen, når du arbejder med digital markedsføring i din hverdag? Så er det en god idé at kigge ind forbi mit online læringsunivers Gør Det Enkelt.

Jeg håber, vi ses der. 😁

Blogsignatur

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar