Sociale medier – vælg de rette og gør det godt

Sociale medier

Sociale medier er enormt vigtigt, fordi det oftest er de kanaler, der fylder mest i virksomhedernes arbejde med online markedsføring. Men det er også̊ de sociale medier, du som virk­somhed har mindst kontrol over sammenlignet med andre kanaler såsom website, webshop, e­-mail, annoncer, blog osv. Derfor vil jeg i dette blogindlæg skrive lidt grundlæggende om sociale medier og deres anvendelse i praksis.

Sociale medier – et strategisk arbejde

Arbejdet med sociale medier er et strategisk arbejde, som skal planlægges og struktureres. Min opfordring om at lægge en digital strategi er essentiel. Formålet med at arbejde strategisk med en digital strategi (og dermed de sociale medier) er at hjælpe dig til at tage begrundede beslutninger i dit arbejde og inspirere dig til, hvordan du kan arbejde mere effektivt med virksomhedens sociale medier. Inspirere dig til at lave kommunikation fra hjertet.

Det handler helt enkelt om, at du har en plan for, hvordan du vil arbejde strategisk med markedsføring på Facebook og markedsføring på Instagram. Hvis det er de kanaler, du har valgt at satse på naturligvis. Fordi de kunder, der følger dig på Facebook er ikke de samme, som dem der følger dig på Instagram. Og dermed skal du heller ikke markedsføre dig og kommunikere på samme måde på de forskellige kanaler og kommunikationsplatforme.  

Markedsføring er kærlighed

Jeg har skrevet en hel bog om, hvordan du får succes med online markedsføring og sociale medier. På bogens online side med ekstra materiale – goerdetenkelt.dk/markedsfoering­er­kaerlighed/ekstra­ materiale – kan du finde en opdateret gennemgang af de forskellige sociale medier.

Lige nu findes der følgende populære sociale medier. Der kan for hver uge komme nye til mens andre kan være faldet fra. Det er en meget dynamisk verden.

Du og virksomheden skal være på de sociale medier, hvor jeres helt specifikke målgruppe er til stede. Det er netop på de specifikke sociale medier, hvor virksomheden kan vise målgruppen interesse, nærvær og hjælpe, så virksomheden bliver relevant for målgruppen.

Markedsføring er kærlighed

Sociale medier er sociale

Den største fejl, jeg oftest ser virksomheder gøre på sociale medier, er, at de betragter f.eks. Facebook som et medie på linje med en avis eller et tilbudskatalog. De laver et opslag med et billede af deres produkt på en hvid eller sort baggrund. Så skriver de, hvad produktet kan, og hvad det koster. De viser ikke, i hvilke situationer eller sammenhænge produktet er relevant. De situationer, hvor produktet kan løse et problem eller hjælpe forbrugeren. Derudover svarer de ikke på de kommentarer, der kommer på opslaget. Sådan må du og virksomheden IKKE bruge sociale medier.

Sociale medier hedder SOCIALE medier af en årsag. De er sat i verden for at skabe dialog og relationer mellem mennesker. Fordi envejskommunikation gennem avis, radio og TV bare manglede noget. Derfor er den vigtigste forventningsafstemning, du skal lave internt i virksomheden, denne:

"Når I er på sociale medier, skal I være SOCIALE."

Det betyder:

  • Dialog og samtale fremfor envejskommunikation
  • Modtageren bestemmer, om dit indhold er godt
  • Umiddelbar og kontant feedback fra modtagerne
  • 100 % kontrol er uopnåeligt
  • Accept af, at det enkelte sociale medie former spillereglerne, som virksomheden skal overholde og følge

Sociale medier er et (billigere) værktøj til målrettet markedsføring

Modsat tidligere har virksomheder i dag en billig mulighed for at lave markedsføring rettet mod deres kunder. For ikke særligt mange år siden skulle en virksomhed ha­ve et hæderligt budget for at kunne betale for annoncer i avisen, tv-reklamer og print af egne kataloger. I dag kan alle virksomheder - for få penge - nå ud til en mindre eller større del af deres målgruppe. Men denne demokratisering af markedsføringen forpligter. Der skal andre virkemidler til, og sociale medier er ikke blot en ølkasse, som man står og råber fra. På sociale medier skal du skabe samtaler, relationer og tilknytning til din målgruppe. Du skal være der for dine følgere, og du skal vise gennem dit indhold, at du er der for dem. Ikke omvendt.

Tilpas dig festen

Hvert socialt medie er forskelligt. De kan ligne hinanden på nogle områder, men der er altid noget, der adskiller dem. Det betyder også, at brugerne af de forskellige sociale medier vil være forskellige. Og din adfærd som virksomhed på hver platform skal derfor være forskellig. Du kan ikke slå det samme indhold op på alle sociale medier og forvente den samme respons. Du er nødt til at tilpasse dig festen på den enkelte platform. Være til stede på platformens og brugernes præmisser. Derfor vil jeg opfordre dig til at undersøge platformen nøje, inden virksomheden vælger. Be­slut, om du og virksomheden passer ind i den fest, der foregår på den pågældende platform.

Vælg få sociale medier – og gør det godt

Når du vælger sociale medier, vil jeg opfordre dig til at vælge så få som muligt. Hvis du allerede har valgt flere platforme og er til stede på dem alle i dag, vil jeg anbefale dig at skære de platforme fra, som ikke understøtter forretningen enten med salg eller relationer. Det er et stort arbejde at vedligeholde sociale medier, så du skal lægge din energi der, hvor du rammer din målgruppe, og hvor du skaber forretning med tilstedeværelsen.

 

”Gør det godt på få sociale medier. Vær til stede. Slå godt indhold op. Og skab meningsfulde relationer med din målgruppe.”


Når du vælger få sociale medier, kan du dedikere dig til platformen og den fest, der foregår på platformen. Du vil lave bedre indhold, fordi du kun har den ene platform i tankerne. Du har mere tid til at interagere og svare dine følgere. Du vil få en større rækkevidde og effekt af dit indhold, fordi indholdet er godt. Og du vil opleve en påvirkning på salget, fordi din målgruppe for alvor mærker dig. Virksomheden skal ikke være på sociale medier”bare for at være der”, eller fordi det er bestyrelsens prestigeprojekt. Virksomheden skal være på de sociale medier, hvor målgruppen er til stede og aktiv. Det er på den måde, marketingafdelingen får indflydelse på salget.

Jeg håber, jeg har givet dig et indblik i de sociale medier, hvordan du kan bruge dem som et strategisk værktøj i din virksomhed - og hvad du for guds skyld ikke må gøre med dine sociale medier.

Måske ligger der et arbejde forude for dig - har du brug for hjælp, så bliv medlem af mit online læringsunivers, og få en digital strategi, du kan følge med det samme.

Der er no bullshit, du lærer, hvordan du selv kan arbejde med din markedsføring OG vigtigst af alt viser jeg dig, hvordan du gør det enkelt.

Læs mere om Gør Det Enkelt


Danmarks bedste online læringsunivers Gør Det Enkelt med Anita Dalsgaard

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar