Facebook konkurrence - regler godkendt af advokat

Facebook konkurrence regler

Facebook konkurrence – regler godkendt af advokat

Facebook konkurrencer er for mange virksomheder svære at navigere i.
Mangler du også et overblik over reglerne for konkurrencer på Facebook, så læs videre.

Måske støder du også ind i mange forskellige Facebook konkurrencer fra mange forskellige virksomheder, når du scroller ned over dit feed på Facebook. Naturligvis. Virksomheden, der laver konkurrencen på Facebook er på jagt efter delinger, likes, større kendskab og naturligvis også flere kunder og mere salg.

Længere nede i teksten får du:

  • Regler for Facebook konkurrencer – godkendt af advokat
  • Facebook konkurrence eksempel


Indledende om Facebook og hvad der skal til for at lave en konkurrence på Facebook

Facebook er en af de mest populære sociale medier i verden, og det er også en af de mest effektive platforme til at nå ud til den del af din målgruppe, der endnu ikke kender dig. Hvis du har en virksomhed, kan du bruge Facebook til at markedsføre dine produkter eller tjenester til millioner af mennesker. En af de bedste måder at få opmærksomhed på dit brand på Facebook er at afholde en konkurrence. Og at spytte lidt annoncekroner i den.

For at afholde en konkurrence på Facebook, skal du først oprette en Facebook-side til din virksomhed. Derefter kan du lave et opslag, hvor du annoncerer konkurrencen og beskriver, hvordan folk kan deltage. Du kan for eksempel bede folk om at like opslaget eller dele det på deres egen side for at få en chance for at vinde. Du kan også bede dem om at kommentere på opslaget med en sjov eller kreativ besked. Læs mere om konkurrenceregler på Facebook herunder.

Når du har modtaget en stor mængde engagement på opslaget, er det tid til at udvælge en vinder. Du kan vælge en vinder tilfældigt blandt alle de mennesker, der har deltaget i konkurrencen, eller du kan udvælge en vinder baseret på deres kommentarer. Når du har fundet en vinder, skal du offentliggøre resultaterne på din Facebook-side og sende en privat besked til vinderen med information om, hvordan de kan få deres præmie. 

En Facebook-konkurrence er en sjov og effektiv måde at få opmærksomhed på dit brand og øge dit engagement med dit publikum. Det kan også hjælpe dig med at samle nye følgere og få flere mennesker til at interagere med dit brand. Så hvorfor ikke afholde en Facebook-konkurrence allerede i dag?

 

Konkurrencer på Facebook

Jeg møder mange forskellige virksomheder i mit arbejde som strategisk digital rådgiver, og jeg taler dagligt med rigtig mange iværksættere, selvstændige og markedsføringsansvarlige. Alle har det tilfælles, at de synes, reglerne for konkurrencer på Facebook er svære at overskue.

Mange tror f.eks. fejlagtigt, at det er OK at gøre det til et konkurrencekrav, at deltagerne skal tagge en anden person, men det ER ulovligt.

Jeg ELSKER at gøre det komplekse enkelt, og derfor giver jeg dig her et enkelt overblik over, hvad du må, og ikke må, når du laver Facebook konkurrencer.

 

Hvis du overtræder reglerne for Facebook konkurrencer

Hvorfor skulle du overholde reglerne, når du gang på gang ser dine konkurrenter slippe afsted med ulovlighederne? Du tænker måske, at der ikke er en konsekvens…

Men det er der! 

Hvis du ikke overholder de markedsføringsretlige regler, kan din virksomhed risikere store bøder. Overholdes Facebooks egne regler for konkurrencer ikke, risikerer du at Facebook lukker din side ned, og du mister alle dine følgere og den data, du har samlet ind i løbet af årene.

Det kan godt være, du ikke bliver opdaget 1. eller 2. gang du overtræder reglerne. Men fakta er, at det kun kræver én anmeldelse for din ulovlige Facebook konkurrence – og din Facebookside er fortid…

En risiko, der i mine øjne IKKE er værd at løbe.

Du opnår også større respekt og troværdighed, når du følger reglerne for konkurrencer på Facebook.

 

Reglerne for Facebook konkurrencer - godkendt af advokat

Jeg genkender selv usikkerheden, når jeg læser de mange forskellige gode og mindre gode råd, når jeg googler regler for Facebook konkurrencer. Derfor har jeg betalt en advokat for at læse dette blogindlæg igennem og rette det til, så det er helt korrekt og i overensstemmelse med loven. 

Derfor kan du være helt sikker på, at det er disse regler, der gælder for konkurrencer på Facebook. 

  

Overblik over regler for Facebook konkurrencer

Jeg har lavet en grafik, der tydeliggør de vigtigste do’s & dont’s, som du nemt kan finde frem, når du laver dine Facebook konkurrencer:

 

Facebook konkurrence regler

Et godt råd herfra: Når du laver en konkurrence på Facebook, er det en rigtig god idé at understrege, at din konkurrence ikke er sponsoreret af eller forbundet med Facebook.

 

Facebook konkurrencer og dansk markedsføringslov

Når du laver konkurrencer på Facebook, skal du - udover Facebooks egne konkurrenceregler - være opmærksom på, at de markedsføringsretlige regler bliver overholdt.

Der er særligt to punkter, du skal være opmærksom på:

  1. at vilkår og betingelser for Facebook konkurrencen fremgår klart og tydeligt af opslaget.
  2. at spamforbuddet ikke overtrædes, dvs. at opslaget f.eks. ikke må opfordre til deling af opslaget eller tagge venner.

Ifølge forbrugerombudsmanden skal du også oplyse om:

  • Eventuelle begrænsninger (f.eks. geografiske eller aldersbetingede)
  • Værdien af den præmie, du udlodder, herunder også antal gevinster og gevinstchance
  • Gennemsigtighed mht. udtrækning af vinder
  • Tidspunkt for, hvornår vinderen findes
  • Hvor og hvornår vinderen offentliggøres
  • Betingelser i forbindelse med udlevering/afhentning samt forældelse af gevinst 

Derudover skal konkurrencetypen oplyses:

  • Vinderen trækkes ved lodtrækning eller lignende – tilfældighedspræget konkurrence
  • Deltagerne skal aktivt gøre en indsats for at vinde – præstationspræget konkurrence

  

Facebook konkurrence eksempel

Jeg har lavet to fiktive eksempler på henholdsvis en lovlig og en ulovlig Facebook konkurrence, som du kan se herunder. 

Eksempel på Facebook konkurrence nr. 1

Dette Facebook konkurrence eksempel overholder ikke reglerne for konkurrencer på Facebook:

 

Facebook konkurrence eksempel - ulovlig

 

Eksempel på Facebook konkurrence nr. 2

Nedenstående Facebook konkurrence eksempel er fint og overholder reglerne for konkurrencer på Facebook: 

 

Facebook konkurrence eksempel - lovlig  


Du kan omformulere din Facebook konkurrence, men du gambler

Vi ved, at virksomheder, der laver en konkurrence, ser en strategisk fordel i at bede deltagerne om at tagge og dele med deres venner. Men det må du ikke kræve. Flere har fundet en måde at omgå denne regel på. 

De beder ikke deltagerne direkte om at tagge deres venner i konkurrencen på Facebook, men laver en formulering, der lægger indirekte op til samme handling.

 

Omskrivninger som f.eks.:

- ”Kommentér gerne, hvem du vil dele præmien med”

- ”Fortæl os, hvem du synes, der fortjener lidt ekstra kærlighed i maj måned”

- ”Hvem fortjener at vinde denne lækre præmie?”

 

Virksomhederne er klar over, at Facebookbrugerne i denne situation højst sandsynligt vil tagge den pågældende person. 

 

Vær tydelig i din formulering

Bruger du formuleringer som disse, er det min anbefaling, at du gør det MEGET klart for modtageren, at det ikke er en betingelse for deltagelse i din Facebook konkurrence, at de tagger - eller nævner - deres venner i opslaget.

Jeg vil tydeligt fortælle dig, at omskrivningerne ovenfor er en gråzone. Det samme siger advokaten. Så bevæger du dig ud i det, skal du tænke dig rigtig godt om! Det bliver et spørgsmål om fortolkning, og du kan risikere at afgørelsen ikke falder ud til din fordel.

 

Sådan skjuler du opslag fra virksomheden

Forbrugerombudsmanden påpeger vigtigheden af, at brugernes venner har mulighed for at skjule indholdet fra virksomheden bag opslaget, såfremt de bliver tagget og ikke er interesserede i at modtage indhold fra virksomheden.

Herunder ser du et billede af, hvordan du som modtager kan skjule kommercielt indhold på Facebook.

 

Facebook konkurrencer: skjul kommercielt indhold

 

Dette indlæg og reglerne for konkurrencer på Facebook er godkendt af

kasus advokater logo

 

Jeg kan varmt anbefale at tage fat på KASUS Advokater, hvis du er i tvivl om noget vedr. markedsføringsloven. 

 

Online markedsføring kan gøres enkelt

Hvis du har brug for råd, vejledning eller støtte i dit arbejde med digital markedsføring, har du som medlem af Gør Det Enkelt mulighed for lige netop dét.

Læs mere om Gør Det Enkelt eller skriv til mig.

Danmarks bedste online læringsunivers Gør Det Enkelt med Anita Dalsgaard

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar