Indholdsproduktion og idégenerering - sådan producerer du indhold til dine kanaler

Idégenerering

Kan dit hoved også føles gabende tomt, når du skal skabe indhold til dine kanaler? Det kender den ene halvdel af os i Gør Det Enkelt godt. Den anden halvdel er en idégenerator uden lige… 🤓

Selvom du måske sidder med en uddannelse indenfor markedsføring og kommunikation eller lignende, der uden tvivl giver dig færdigheder og viden indenfor tekstforfatningsområdet, kan det godt være svært at finde på indhold til din markedsføring.

I Gør Det Enkelt idégenererer vi sammen

Vi er begge nørder og kan godt lide at skrive. Men teksterne kommer ikke af sig selv, så vi tømmer vores hoveder for idéer sammen, og sætter dage af til at skrive dem. På den måde har vi altid en idébank, som vi kan hente indhold fra.

Her er vores bedste tips til, hvordan du kan sætte skub i tekstproduktionen. Måske kunne det hjælpe dig? 🤷🏻‍♀️

Tænk inden for boksen! 

Det kan være en fordel at have en ramme, når du skal producere indhold. Specielt hvis det skal passe ind i en bestemt tone eller virksomhed.
Den ramme kan skabes med få stikord.
🤓

Det er sådan det foregår hos Gør Det Enkelt. 

Et eksempel kan være markedsføring af bogen Markedsføring er kærlighed:

  • Opslagene skal skaffe opmærksomhed om bogen
  • Opslagene skal skaffe trafik til bogens salgsside
  • Opslagene skal ramme vores personaer

Idégenerering - Persona

Det betyder at der skal være opslag, der fokuserer på marketingmedarbejderen. Måske har medarbejderen brug for struktur, brug for idéer til indhold, inspiration fra forskellige cases eller opgaver, der sætter gang i kreativiteten.

Der skal være opslag til direktøren, så ledelsen får øjnene op for, hvorfor den digitale tilstedeværelse er vigtig, hvordan der skabes indhold, der kan ses på bundlinjen, og opslag, der tydeliggør vigtigheden af at have en digital strategi.

Der skal også være opslag til den travle selvstændige, der gerne selv vil stå for sin markedsføring. Her er det vigtigt at lægge vægt på struktur i markedsføringen, og at fortælle om, hvordan bogen gør dette arbejde mere enkelt. At fortælle, det handler om valg og fravalg, så du ikke drukner i markedsføringsopgaver.

Der kan laves opslag om uddrag fra bogens indhold, udtalelser fra testlæsere om bogen, historier fra bogskrivningsprocessen og forfatterens overvejelser om bogens titel.

 

...Og så kan tasteturet pludselig skabe 14 forskellige opslag.🤷🏻‍♀️

Det er naturligvis en proces både at komme på idéerne og at skrive dem ud til opslag. Og det er svært at sætte ord på, hvordan vi gør, for det sker underbevidst. Her får du alligevel de bevidste tanker, vi har fundet frem:

  1. Fleksibel løsning, der rettes til undervejs📃✏️
    Hvis opgaven ikke er 100% præcis, så tænk bare ”det behøver min løsning heller ikke være”. Du kan altid rette til undervejs og tage, hvad du bedst kan bruge. Så lærer du også hurtigere, hvad der virker, og hvad der ikke virker. På den måde bliver processen optimeret løbende!
  2. Start skriveprocessen og slet aldrig🗑❌
    Lad alt det du skriver stå og arbejd ud fra det - også selvom det er noget værre lort. Du kan rette dine tastefejl et par gange i løbet af processen, hvis du ikke kan koncentrere dig med røde streger i dit dokument! Vent dog med rettelserne i selve indholdet, til du har tømt har tømt hovedet for idéer.
  3. Overskriftshjerne 💭
    Tænk gerne i overskrifter. Hver gang du bliver fortalt en historie eller hører om et nyt produkt, så tænk straks i de overskrifter, som kan gengive budskabet. Eller de spørgsmål du har til produktet eller ydelsen.

Måske kan denne metode gøre tekstproduktion enklere for dig? 😄

Der er masser af mulighed for inspiration til din markedsføring og hjælp til indholdsproduktion i Gør Det Enkelt - klik ind og se, om det er noget for dig.

 

Har du brug for endnu flere tips og tricks?

Skriv dig op til at modtage mine 15 bedste råd her

 

Danmarks bedste online læringsunivers Gør Det Enkelt med Anita Dalsgaard

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar