Instagram konkurrencer – sådan overholder du loven
Instagram konkurrencer – sådan overholder du loven
Instagram konkurrencer og regelsættet der medfølger, er en disciplin, som de fleste danske virksomheder ikke er 100-meter mestre i. Der er specifikke regler, som virksomheder skal overholde, når de laver konkurrencer på Instagram – ligesom på Facebook, som jeg har skrevet om tidligere.
Se opslaget om Facebookkonkurrencer her.
Hvis du er en af dem, der godt kunne trænge til et overblik over reglerne for konkurrencer på Instagram, så finder du dem her.
Undrer du dig over, hvor forskellige Instagram konkurrencer du støder på fra forskellige danske virksomheder, når du scroller ned over dit feed? Jeg forstår dig godt. Og jeg forstår egentlig også godt virksomhedens higen efter delinger, likes, større kendskab, flere kunder og mere salg – som en Instagram konkurrence unægtelig kan være med til at skabe.
Men konkurrencerne skal overholde markedsføringslovens bestemmelser – og der står en pæn del om reglerne for konkurrencer på Instagram.
I denne tekst vil du kunne læse mere om:
- Regler for Instagram konkurrencer – samlet i et overblik
- Eksempel på lovlige og ulovlige Instagram konkurrencer
Konkurrencer på Instagram
I mit arbejde som strategisk digital rådgiver, står jeg overfor mange små og mellemstore virksomheder og jeg taler med jævne mellemrum med utrolig mange iværksættere, soloselvstændige og markedsføringsansatte. Et fællestræk hos dem er, at de enten ikke kender reglerne for konkurrencer på Instagram, ikke kan overskue dem, eller simpelthen holder sig fra at lave Instagram konkurrencer.
Det er eksempelvis IKKE OK at gøre det til et konkurrencekrav, at deltagerne skal tagge en anden person - det er direkte ulovligt. Det er ulovligt på Facebook og det er ulovligt på Instagram.
Jeg ELSKER at gøre det komplekse enkelt, og derfor giver jeg dig her et enkelt overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når du laver Instagram konkurrencer.
Overhold reglerne for konkurrencer på Instagram
Her får du et par gode grunde til at overholder reglerne for konkurrencer på Instagram. Måske tænker du ikke over, hvor streng konsekvensen er, når du gentagne gange ser virksomheder, der burde havde styr på det, overtræde reglerne.
Måske er konsekvenserne ikke strenge – men de ER alvorlige…
Hvis du ikke overholder de regler, som markedsføringsloven dikterer, kan din forretning risikere store bøder. Overholdes Instagrams egne regler for konkurrencer ikke, risikerer du at Instagram lukker din konto, og du mister alle dine følgere og den data, du har knoklet for i løbet af årene.
Måske er du heldig, ikke at blive opdaget 1. eller 2. gang du overtræder reglerne. Men fakta er, at det kun kræver én anmeldelse for din ulovlige Instagram konkurrence – og din dyrebare konto + data er fortid…
En risiko, der i mine øjne er alt for høj til at tage chancen.
Du opnår også større respekt og troværdighed hos dine potentielle kunder og konkurrenter, når du følger reglerne for konkurrencer på Instagram.
Regler for Instagram konkurrencer
Usikkerheden kan kigge frem i os alle. Det gjorde den førhen også hos mig, når jeg læste de mange forskellige gode og mindre gode råd, når jeg googlede regler for konkurrencer på Instagram. Derfor har jeg betalt en advokat for at læse blogindlægget igennem og rette det til, så det er helt korrekt og i overensstemmelse med loven.
Derfor kan du være helt sikker på, at det er disse regler, der gælder for Instagram konkurrencer.
Overblik over regler for konkurrencer på Instagram
Det er en jungle at finde rundt i regler, som man skal læse igen og igen. Så for at gøre det hele lidt mere overskueligt, har jeg udformet en grafik, der tydeliggør de vigtigste do’s & dont’s. Den kan du nemt kan finde frem, når du laver dine Instagram konkurrencer:
Lad mig give dig et godt råd: Når du laver en konkurrence på Instagram, skal du sørge for at lægge vægt på at din konkurrence ikke er sponsoreret af eller forbundet med Instagram.
Instagram konkurrencer og dansk markedsføringslov sat under en lup
Når du laver instagramkonkurrencer, skal du - udover Facebooks egne konkurrenceregler - være opmærksom på, at den danske markedsføringslov også overholdes. Det er nemlig ikke helt det samme…
Der er særligt to punkter, du skal være opmærksom på:
- at vilkår og betingelser for din konkurrence på Instagram fremgår klart og tydeligt af opslaget.
- at spamforbuddet ikke overtrædes, dvs. at opslaget f.eks. ikke må opfordre til deling af opslaget eller tagge venner.
Ifølge forbrugerombudsmanden skal du også oplyse om:
- Eventuelle begrænsninger (f.eks. geografiske eller aldersbetingede)
- Værdien af den præmie, du udlodder, herunder også antal gevinster og gevinstchance
- Gennemsigtighed mht. udtrækning af vinder
- Tidspunkt for, hvornår vinderen findes
- Hvor og hvornår vinderen offentliggøres
- Betingelser i forbindelse med udlevering/afhentning samt forældelse af gevinst
Derudover skal konkurrencetypen oplyses:
- Tilfældighedspræget konkurrence: Vinderen trækkes ved lodtrækning eller lignende
- Præstationspræget konkurrence: Deltagerne skal aktivt gøre en indsats for at vinde
Instagram konkurrence eksempel
Jeg har forsøgt mig med to fiktive eksempler, som du kan se nærmere på herunder.
Eksempel 1
Dette Instagram konkurrence eksempel overholder ikke reglerne for konkurrencer på Instagram:
Eksempel 2
Dette Instagram konkurrence eksempel er fint og overholder reglerne for konkurrencer på Instagram:
En omformulering af din Instagram konkurrence er lovlig, men du leger med ilden og kan ikke vide dig sikker
Virksomhederne i dag ved godt, at et opslag når bredere ud i befolkningen, hvis konkurrencedeltagerne tagger hinanden på kryds og tværs. Det er ganske enkelt en strategisk fordel.
Det er bare ikke lovligt at stille som konkurrencekrav, at deltagerne skal tagge deres venner – så flere har fundet en måde at omgå reglerne for konkurrencer på Instagram.
Omskrivninger som f.eks.:
- ”Kommentér gerne, hvem du vil dele præmien med”
- ”Fortæl os, hvem du synes, der fortjener lidt ekstra kærlighed i maj måned”
- ”Hvem fortjener at vinde denne lækre præmie?”
Det står ikke sort på hvidt, at tags er et krav for at deltage i konkurrencen, men der er i stedet lavet en omformulering, der alligevel lægger op til samme handling.
Vær tydelig i din formulering
Bruger du formuleringer som de ovenstående, så anbefaler jeg, at du gør det MEGET klart for modtageren, at det ikke er en betingelse for deltagelse i din Instagram konkurrence, at de tagger - eller nævner - deres venner i opslaget.
Omskrivningerne er en farlig gråzone! Det samme siger advokaten…
Bliver du taget i denne lille ulovlighed, så er det pludselig et spørgsmål om fortolkning, og det er meget muligt, at afgørelsen ikke går din vej.
Opslag fra virksomheden kan skjules
Den danske forbrugerombudsmand har flere gange understreget vigtigheden af, at konkurrencedeltagernes venner har mulighed for at skjule indholdet fra virksomheden bag opslaget, såfremt de bliver tagget og ikke er interesserede i at modtage indhold fra virksomheden.
Herunder ser du et billede af, hvordan du som modtager kan skjule kommercielt indhold på Instagram.
Dette indlæg og reglerne for Instagram konkurrencer er godkendt af
Har du brug for afklaring i forhold til din konkurrence eller er du i tvivl om andet i forbindelse med markedsføringsloven, anbefaler jeg dig at gå med livrem og seler. KASUS Advokater kan hjælpe dig i alle henseender – også hvis du er i tvivl om noget vedrørende markedsføringsloven.
Online markedsføring kan gøres enkelt
Vil du fortsat udvikle dig og lære i dit marketingjob? Bliv medlem af gør det enkelt og få råd, vejledning samt et netværk af markedsføringsansvarlige fra mange forskellige brancher lige npr du ønsker det.
Læs mere om Gør Det Enkelt eller skriv til mig.
3 kommentarer
Hej Anita
Jeg har læst dit indlæg og bliver alligevel i tvivl:
Du skriver på billedet, hvor du vil komme med det enkle budskab: Du må gerne kræve at deltagerne reposter dit billede.
Det er så vidt jeg forstår Instagrams regler.
Men så er der de danske regler, som du skriver om lige nedenunder:
2. at spamforbuddet ikke overtrædes, dvs. at opslaget f.eks. ikke må opfordre til deling af opslaget eller tagge venner.
Så: Må man i en konkurrence i en danskejet virksomhed målrettet danske følgere kræve, at deltagerne reposter? Fx deler konkurrencen i deres story.
MVH
Anne
jeg tænkte på det samme, ærgerligt du ikke fik svar på spørgsmålet, jeg kan se det er længe siden du har spurgt Anne
Har fundet en profil på Instagram der hedder @Trinskii
Tror hun bryder reglerne ved at skrive man skal tagge 2-3 personer for at vinde?
Er dette ikke imod loven?
Vend gerne tilbage.
Tak
Skriv en kommentar