Idegenerering og indholdsproduktion - sådan producerer du indhold til dine kanaler

Idégenerering
Idegenerering lyder så smart, men hvad er dækker begrebet egentlig over?

Det er en proces, du skal igennem for at skabe en masse overskrifter for dit indhold. Når du har tømt hovedet for idéer, står du tilbage med en idébank, der gør din indholdsproduktion lettere og mere flydende.

Der findes forskellige måder at lave idégenerering på – og det er en god idé at prøve forskellige metoder af, så du finder frem til den metode, som passer dig bedst. 

I dette blogindlæg kan du læse mere om:

  • Hvordan vi klarer idegenerering hos Gør Det Enkelt
  • Tips og tricks til, hvordan du kan idégenerere og få gang i indholdsproduktionen

Idégenerering

Idegenerering – sådan gør vi


Kan dit hoved også føles gabende tomt, når du skal skabe indhold til dine kanaler? Det kender den ene halvdel af os i Gør Det Enkelt godt. Den anden halvdel er en idégenerator uden lige… 🤓

Selvom du måske sidder med en uddannelse indenfor markedsføring og kommunikation eller lignende, der uden tvivl giver dig færdigheder og viden indenfor tekstforfatningsområdet, kan det godt være svært at finde på indhold til din markedsføring.


Hos os er idegenerering en fælles opgave


I Gør Det Enkelt er vi begge nørder, og kan godt lide at skrive. Men teksterne kommer ikke af sig selv, så vi tømmer vores hoveder for idéer og klarer idegeneringen sammen, og sætter dage af til at skrive dem. På den måde har vi altid en idébank, som vi kan hente indhold fra. Én idé hos den ene, kan lynhurtigt skabe to nye idéer hos den anden, og så er det bare med at tage fat i indholdsproduktionen derfra.

Her er vores bedste tips til, hvordan du kan sætte skub i tekstproduktionen. 
Måske kunne det hjælpe dig? 🤷🏻‍♀️

Tænk inden for boksen! 


Det kan være en fordel at have en ramme, når du skal i gang med indholdsproduktion. Specielt hvis det skal passe ind i en bestemt tone eller virksomhed. 
Den ramme kan skabes med få stikord. 🤓

Et eksempel kan være markedsføring af den te-webshop, som Anita drømmer om:

  • Opslagene skal skaffe opmærksomhed om webshoppen
  • Opslagene skal skaffe trafik til webshoppen
  • Opslagene skal ramme vores personaer – med viden om te og te-kærlighed
 
Hvis du selv er i målgruppen for din markedsføring, så stil dig selv spørgsmål for at komme i gang med idegenereringen: 
 
  • Hvad for en slags opslag fanger min interesse på de sociale medier? 
  • Hvilke fordele ved produktet bør jeg kommunikere? 
  • Stilles jeg ofte de samme spørgsmål af mine kunder?

Idegenerering – med en persona i baghovedet

Idegenerering - Persona

At dine opslag skal ramme dine personaer, betyder at dit indhold skrives til forskellige typer af mennesker. Når du skriver, skal du have én af disse i baghovedet. Sådan kan du også tænke omvendt, når du skal idégenerere. 

Tænk lidt over det. Du har sikkert ikke samme følelser for en racercykel eller værktøj, som din selvstændige håndværker-far. Og han kan måske heller ikke lige se, hvordan du nu igen blev lokket til at købe (endnu) mere garn eller te – for du har jo allerede skabet fuld. 

Forklaringen er interesser, livsstil og følelser. 

Derfor skal du lave forskellige opslag, når du gerne vil øge interessen for Anitas te-webshop.


Tilpas dit indhold på én persona


Når du kommer til indholdsproduktion, skal du tilpasse dit indhold til én specifik person.

Persona_Ninna

Det betyder at der skal være opslag, der fokuserer på Ninna. Hun vil gerne have viden om, hvordan hun kan vurdere online, om en bestemt te er noget for hende og så elsker hun at høre om forskellige te-sorter rundt i verden. Der kan nu skrives opslag fra de oplevelser, som stifteren af te-universet har med sig OG der kan skrives opslag om den service der tilbydes om en prøvepakke på te.

Der skal være opslag til Else, der godt kan lide orden og overblik. Hun vil gerne kunne se ALLE te-sorter på én gang. Og så er det ellers bare med at få fyret en masse blogindlæg af om de forskellige te-sorters helbredende egenskaber, for det er noget, Else elsker at høre om.

Samtidig skal der også produceres indhold til Jørgen. Opslag, der handler om, hvorfor løs te er bedre end den billige, som Jørgen plejer at købe nede i Netto. Derudover skal Anita også give ham en bryggevejledning, så han er sikker på, han får den bedste oplevelse ud af det. 

Der kan laves opslag om uddrag fra te-rejser, personlige favoritter, mest solgte te-blandinger, folket bag, teens helbredende egenskaber og så videre.

Kan du se, hvordan det slet ikke ”bare” handler om at fortælle, at der er kommet en ny te på web-shoppen?
Men derimod tusind forskellige fortællinger om, hvordan teen er blevet til, hvad det har krævet, hvilke udfordringer og følelser, der ligger bag og hvordan den her web-shop hjælper deres kunder til et bedre liv?

Idegenerering og indholdsproduktion vil forhåbentlig blive endnu sjovere for dig nu! 


Indholdsproduktion – sådan går du i gang


Det er naturligvis en proces både at komme på idéerne og at skrive dem ud til f.eks. opslag. Og det er svært at sætte ord på, hvordan vi gør, for det sker underbevidst. Her får du alligevel de bevidste tanker, vi har fundet frem:


1. Fleksibel løsning, der rettes til undervejs 📃✏️

Hvis opgaven ikke er 100% præcis, så tænk bare ”det behøver min løsning heller ikke være”. Du kan altid rette til undervejs og tage, hvad du bedst kan bruge. Så lærer du også hurtigere, hvad der virker, og hvad der ikke virker. På den måde bliver processen optimeret løbende!


2. Indholdsproduktionen er en øvelse, der kræver fokus 👩🏼‍💻🧑🏻‍💻

Så start skriveprocessen og slet aldrig. 
Lad alt det du skriver stå og arbejd ud fra det - også selvom det er noget værre lort. Du kan rette dine tastefejl et par gange i løbet af processen, hvis du ikke kan koncentrere dig med røde streger i dit dokument. Vent dog med rettelserne i selve indholdet, til du har tømt har tømt hovedet for idéer.


3. Idegenerering i overskriftsmodus ✐ 💭

Tænk gerne i overskrifter. Hver gang du bliver fortalt en historie eller hører om et nyt produkt, så tænk straks i de overskrifter, som kan gengive budskabet. Dine egne, din families eller dine venners spørgsmål til produktet eller ydelsen kan også sætte gang i produktionen af indhold – for det er spørgsmål, din målgruppe også sidder med, og som du skal besvare for dem.

Måske kan denne metode gøre det enklere for dig at skabe en masse indhold? 😄


Der er masser af mulighed for inspiration til din markedsføring og hjælp til idégenerering og produktion af indhold i Gør Det Enkelt.


Har du brug for endnu flere tips og tricks?





Måske har du allerede idéer nok? Men du mangler bare tiden til at få skrevet opslagene eller blogindlæggene på mere kontinuerlig basis? Joan fungerer også som eksterne marketingassistent og kan hjælpe dig med eksempelvis tekstarbejdet.





Danmarks bedste online læringsunivers Gør Det Enkelt med Anita Dalsgaard

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar